Jeg hedder Gitte Lunde Andresen og arbejder som certificeret ayurvedisk sundhedsvejleder og yogalærer. Med baggrund i mere end 25 års erfaring med formidling, undervisning og ledelse kombinerer jeg akademisk indsigt med holistiske sundhedsprincipper. Siden 2022 har jeg professionelt hjulpet mennesker med at opnå større trivsel gennem ayurveda og yoga – altid med fokus på det hele menneske og individuelle behov.
Min tilgang bygger på en solid faglig ballast. Jeg er uddannet hos Dr. Charlotte Bech Academy for Classical Ayurveda, hvor jeg blandt andet har specialiseret mig i søvn, fordøjelse, kropstyper, motion og mental balance. Derudover har jeg gennemført flere forløb inden for Maharishi Ayurveda, meditation, detox og aromapleje.
På yogafronten er jeg certificeret med over 500 timers undervisning inden for bl.a. yin yoga, ansigtsyoga, kontoryoga og børneyoga. Jeg holder mig løbende fagligt opdateret og bringer altid nyeste viden og praksis i spil, når jeg vejleder mine klienter.
Faglig baggrund og engagement
Ud over mine sundhedsfaglige kompetencer har jeg en cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet, en master i ledelse fra CBS og har gennemført en bestyrelsesuddannelse på DTU. Min tværfaglige profil afspejler en stærk interesse for både mennesker og samfundets udvikling.
Jeg sidder i bestyrelserne for Destination Nord og Folkeuniversitetet i Aalborg og er aktiv i det lokale erhvervsliv. Derudover er jeg medstifter og medejer af Nygårdsminde Vingård, hvor passionen for det gode liv også får plads.
Mit mål som Good Life Navigator er at guide dig i retning af større sundhed, velvære og livsglæde – med respekt for din livssituation og dine personlige ønsker. Du kan læse mere om min baggrund og erfaringer på LinkedIn, hvor mit fulde CV er tilgængeligt.
Min unikke baggrund som ayurvedisk sundhedsvejleder, yogalærer og cand.mag. i kommunikation
Den personlige og skræddersyede vejledning, der tilpasses netop dine behov
Kombinationen af videnskabelige og holistiske metoder, der sikrer varige resultater
"Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at finde balance og velvære gennem yoga og sundhedsvejledning."
Lyder dette spændende for dig, er du velkommen til at booke et møde ved at ringe eller skrive en mail til mig. Du kan finde mine kontakt oplysninger herunder.